Foredrag om målsætning, der holder

Målsætning

 

Josef Vorre Markussen er coach, personlig træner og kostvejleder.Josef vil fortælle om at sætte et mål, der kan nås og holder.
Foredraget er gratis for alle. Er du ikke medlem i afdelingen Sense i Glostrup, skal der betales reservationsgebyr 50 kr. Pengene bliver refunderet ved fremmøde

Tilmelding til foredraget på e-mail sense.EnSmalSag@gmail.com og indbetaling til MobilePay 25 66 59 98 er en forudsætning for deltagelse. Der er begrænsede pladser – først til mølle…..

Josef og jeg glæder os til at se dig.

Mere energi, overskud samt mental og fysisk formåen med akupunktur

Siden 2002 har jeg haft for lavt stofskifte som følge af behandling med radioaktivt jod. Jeg får en høj dosis Euthyrox dagligt og har i årevis døjet med diverse gener som følge af det lave stofskifte, selvom TSH, TH3, TH4 og flere andre tal måles indenfor normalområdet i blodprøver.

Et par af generne er udmattende træthed, manglende energi og dårlig hukommelse.

I forbindelse med akupunkturbehandling mod rygsmerter i september 2016, fik jeg pludselig mange smerter i mine hænder. Jeg spurgte behandleren, om det kunne skyldes akupunkturbehandlingen og have forbindelse med mit stofskifte. Det mente han kunne være tilfældet. Han var ikke tidligere oplyst om min stofskifteudfordring, så han foreslog at styrke min generelle energi med nåle og startede med at sætte nåle fra issen, ned over panden, i ørerne, på hænderne, skinneben og fødder. 8 behandlinger fik jeg med 1-2 ugers mellemrum. Det var en utrolig respons min krop gav på behandlingen. Jeg fik mærkbart mere energi og bedre hukommelse. Behandleren kunne ikke fortælle, om effekten ville vare ved. Hos nogle holder det 1 måned, hos andre 1/2 år hos andre livslangt. Det bliver spændende. Afsluttede behandlingerne i december 2016. Jeg fik oplyst, hvilke punkter (fra den vestlige akupunktur) han havde stimuleret. Prøv det. Rigtig mange har haft god effekt af behandlingen, fik jeg oplyst.

Akupunktur punkter til styrkelse af stofskifteenergi

Efterfølgende har jeg søgt oplysning om traditionel akupunktur og lavt stofskifte. Læge Jens Evaldsen har i december 2016 udgivet en artikel om en undersøgelse af, om akupunktur virker og i givet fald hvordan. Og er teorien bag akupunktur anvendelig? En undersøgelse baseret på 210 patienter, der løbende er fulgt i op til 5 år med blodprøver, omfattende 13 parametre, til fastlæggelse af blodprocent, nyrefunktion, leverfunktion, kolesterol, blodsukker, stofskifte samt kalium og natrium. Der er undersøgt 15 forskellige akupunktur punkter, der hyppigt er anvendt til behandling af forskellige sygdomme som migræne, rygproblemer, gigt, høfeber m.m. Resultatet af undersøgelsen viste, at hos alle patienterne stiger stofskiftet. I gennemsnit drejer det sig om en ændring på 12% hos patienter med normalt stofskifte. Drejer det sig om patienter med lavt stofskifte, er ændringen væsentlig større, nemlig 25%, hvilket er nok til at behandle let til moderat nedsat stofskifte.

Hvor hurtigt virker en behandling og hvor længe holder den?

Drejer det sig om behandling af forhøjet Kolestero og Diabetes 2, vil der være tale om 10-15% forbedring i løbet af 14 dage og fuld virkning efter 4 måneder. Behandling af lavt stofskifte tager som regel længere tid, da det jo drejer sig om revitalisering af en “døende” skjoldbruskkirtel.

I alle tilfælde holder virkningen i flere år med mulighed for helbredelse, hvilket vil sige mindst 5 år.

Læs hele artiklen her.

 

Det skal tilføjes, at akupunktur ikke virker på alle. Min behandler har bekræftet det og oplyst, at der kan opleves forskellig effekt hos forskellige personer med samme behandling. Med andre ord nogen oplever ingen effekt, nogen kun lille effekt og så dem, som jeg, der oplever stor effekt.  

Nyt hold oprettet efter inspirationsmødet

På grund af øget tilgang har der været efterspørgsel på et senere tidspunkt for vejning.

Der er derfor fra uge 4-2017 oprettet hold 2, hvor vejning sker efter den fælles inspiration for både hold 1 og hold 2.

Samtidig er vi flyttet til et større lokale – Møderum 1 på 1. sal.

Hver onsdag i Glostrup Fritidscenter & Svømmehal – Møderum 1 på 1. sal
Christiansvej 2
2600 Glostrup

Vejning og socialt samvær
Hold 1: kl 16.00 -17.00

Inspiration/motivation for medlemmer og kig-med for nye
kl. 17.00-17.45

Hold 2: 17:45 – 18:00

Nye medlemmer til vejning, materialeudlevering og kort intro til Sense:
kl. 18:00 – 18:30

6 ugers bootcamp forløb med 4 møder

FællesskabBootcamp 14. januar 2017 – 25. februar 2017
Er du klar til en ny start på året?

Du får nu mulighed for at deltage på Bootcamp med EnSmalSag og få Sense ind under huden.

Max. 20 deltagere

Bliv fortrolig med Sense og få hjælp, støtte og inspiration til at gå 2017 i møde med en ny, sund livsstil.

Forløbet strækker sig over 6 uger – 4 lørdage fra kl. 10:00. Start og slut a´ 3 timer. 2 lørdage a’ 2 timer. Campen starter den 14. januar 2017, vejning/inspiration den 21. januar og den 11. februar. Forløbet slutter den 25. februar 2017.
Pris 999,00 kr. MobilePay til 25 66 59 98- Hvis du ikke har M
obilePay kan du bestille og betale her.

Tilmelding sker til sense.ensmalsag@gmail.com. Pladsen på holdet er først sikret efter indbetaling. Bekræftelse på optagelse sendes.

Onsdag 9/11 er afdelingen lukket på grund af kursusvirksomhed.

Onsdag 9/11 er afdelingen lukket på grund af kursusvirksomhed.

Igangværende medlemmer henvises til naboafdelingerne Vallensbæk (mandag) og Taastrup (onsdag)

Nye medlemmer kan i denne uge starte fra fredag med intro til programmet, vejning og måltagning. Skriv e-mail til sense.ensmalsag@gmail.com

Er dit stofskifte for lavt ?

Træt kvindeHvad kan DU gøre hvis dit stofskifte er for lavt?

Dit stofskifte har betydning for alle processer i din krop. Det er vigtigt, at du tager det alvorligt. I denne artikel vil jeg fortælle dig, hvordan du kan gøre det bedst mulige for dit stofskifte.

Uanset om du har fået diagnosticeret dit lave stofskifte eller du har mistanke om, at du er stofskifteudfordret, kan du gøre meget for dig selv. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du tager ansvar for dit helbred.

Der kan være mange årsager til at stofskiftet er for lavt.

Det kan skyldes elementær mangel på de næringsstoffer, som indgår i hormonerne.

Det kan skyldes mangel på næring, som medvirker ved omdannelsen fra stofskiftehormonet T4 til det aktive stofskiftehormon T3.

Det kan skyldes en svaghed i cellestrukturen, som gør at cellen ikke er i stand til at tage imod/reagere på stofskiftehormonet. Det er det, der kaldes resistens.

Stress, både fysisk og psykisk, øger stresshormonet kortisol, og det kan være afgørende i lavt stofskifte, fordi det hæmmer omdannelsen fra T4 til T3.
Miljøet i tarmen har betydning i alle lidelser, også lavt stofskifte. Miljøet afgøres af bakteriefloraen, maden og immunsystemet. Forstoppelse eller træg mave ses ofte ved for lavt stofskifte. Det fremmer dårlig bakterieflora, og forringer næringsoptagelse, så der opstår vitamin og mineral mangel eller  forværrer en allerede eksisterende mangel. En skæv bakterieflora påvirker kroppen med inflammation og hermed stress og nedbrydende processor.

Blodsukkerbalancen og insulinniveauet har også betydning for lavt stofskifte.
Der er med andre ord mange faktorer som spiller ind i vores stofskifteprocesser, vores energi og velvære. Har du en diagnose eller mistanke om en udfordring på dette punkt, kan det godt betale sig at søge hjælp til for lavt stofskifte. Det vil hjælpe dig godt i gang i de komplekse sammenhænge. Der findes nemlig flere veje og forandringer i nogle grundlæggende måder at leve på, som vil have positiv indflydelse på din situation.

Hvis du har fået diagnosen lavt stofskifte ud fra blodprøver, kan det være en lettelse af få medicin, som måske gør det muligt for dig at få bevægelse i træthed, fordøjelse og energi ved for lavt stofskifte.
Mange oplever forbedringer, men lige så mange oplever ikke store forbedringer, selvom de kommer i behandling for for lavt stofskifte. Det er derfor vigtigt at gøre noget selv. For at sikre at de grundlæggende betingelser for et sundt stofskifte er til stede og for at støtte en evt. medicinsk behandling.

Det er ikke kompliceret at gøre noget ved sit stofskifte. Der er flere områder, hvor du kan tage fat.

Generelt kan du stabilisere dit blodsukker ved at spise efter Sense kostprincipperne. Du kan vælge flere tilgange.

Masser af næringsstoffer kan modvirke lavt stofskifte. Rødbeder, spinat, avocado, broccoli, græskar og øvrige kulørte grøntsager, urter, nødder, fisk (meget få rovfisk), og andre kødtyper samt mandler og kerner er alle fødevare som på hver sin måde stabiliserer blodsukkeret, dæmper inflammation (immunforsvaret) og tilfører vigtige næringsstoffer.

Tilstrækkelig søvn kan synes banalt, men det er altså et område, som hos de fleste kan blive bedre. I søvnen foregår mange vigtige processer. At undvære den har betydning for vores hormonbalance, energi, overskud samt mentale og fysiske formåen.

Toiletbesøg dagligt. Hvis det ikke er muligt, og du ikke kan finde en løsning som virker, så bør du søge hjælp.

Der er set sammenhæng mellem gluten og lavt stofskifte samt autoimmune lidelser, så måske skal du undersøge om gluten er et problem for dig. Få din læge til at tage en blodprøv, der kan vise om du er gluten-intolerant.

Det kan være en fordel, at kålfamilien kun spises i mindre mængde og helst i dampet form. Det skyldes nogle stoffer i kål, som hæmmer produktionen af det aktive stofskiftehormon og forårsager lavt stofskifte.

Motion kan forbedre stofskiftet, ligesom det opbygger muskelmasse, sænker stress, øger blodcirkulationen (så næring transporteres helt ud i de yderste kar). Motion kan også hjælpe fordøjelsen på vej, så miljøet i tarmen bliver sundere.

Endelig er der meditation, som kan afhjælpe stress, dæmpe kortisol og medvirke til mere ro og bedre søvn og dermed modvirke lavt stofskifte.

Se på ovenstående og begynd med at gøre noget for dit lave stofskifte der, hvor du har din styrke! Falder det dig lettere at løbe en tur end at lave god mad, så starter du der. Dog skal du have for øje, at du får de andre aspekter med over nogle uger. Har du mange symptomer og få resultater, så kan professionel hjælp blive den bedste investering i dit liv. Du kan vinde livsglæde, vitalitet, arbejdsevne, overblik, hukommelse, pæn figur, balance i din krop, færre sygedage og styrken ved at have overvundet noget svært.

Under alle omstændigheder: tag ansvar for din udfordring og gør noget aktivt for at forbedre dit velbefindende.

Festlige retter med Sense

Super lækker cheesecake! Opskriften finder du her

Opskriften er fra “Festlige retter med Sense”, som udkommer den 6. oktober.
Bogen kan købes hos alle boghandlere og konsulenter.
272 sider med små og store retter – pris 299,95 kr.

Køb den her i shoppen til intro-pris

Se en videooptagelse af tilberedningen på Facebook

Skærmbillede 2016-10-02 kl. 17.57.01

Spændende foredrag i City2 den 1. oktober 2016

SLANK MED SUND FORNUFT

Lørdag den 1. oktober kl. 11.30 på torvet.
Kom og mød Suzy Wengel, Danmarks nye livstilsguru og udvikler af Sense Slank med Sund Fornuft. Sammen med madtalentet Laila Celikkol fra Masterchef og TIL MIDDAG HOS, indtager de Torvet i City2. Suzy Wengel vil holde et kortere foredrag omkring Sense og hvorfor Sense virker når det gælder vægttab, og Laila vil på scenen tilberede mad efter opskrifter fra den nye kogebog; Festlige retter med Sense.
Bagefter vil der være mulighed for at smage på det hele.

 

1-10-16

Drop kaloriehysteriet – dit blodsukker afgør din sundhed

Anette Sams

Anette Sams, PhD, farmaceut, forsker og leder har den 11. august 2016 skrevet en meget interessant artikel om blodsukker.

Annette Sams skriver blandt andet:
En forudsætning for at forstå blodsukkeret er at tænke i blodsukker – selvom vi ikke kan se det. Der er nemlig afsindig meget sundhed, velvære og energi i et stabilt blodsukker. Det skyldes ganske enkelt, at hyppig forekomst af forbigående højt blodsukker har mulighed for at igangsætte en negativ spiral af sult, træthed, nedsat fedtforbrænding, nedsat evne til at holde blodsukkeret på et konstant niveau og endnu mere sukkertrang. På det cellulære niveau kan det gentagne forbigående høje blodsukker forværre tilfældige sygdomsmekanismer (bl.a. inflammationsprocesser), som tapper dig for energi. Når inflammationsprocesser vedligeholdes med højt blodsukker, kan risikoen for en lang række sygdomme øges og symptomer forværres. Derfor oplever mange – også helt sunde og raske mennesker – en nærmest mirakuløs forandring af energiniveauet, når de opnår et kompromisløst stabilt blodsukker.

Få styr på dit blodsukker

Kroppen har mange imponerende funktioner. Én af dem der imponerer mig mest, er de mange systemer, der spiller sammen for at holde mængden af sukker i blodet helt konstant. Når vi giver den lov. Prøver vi konstant at hjælpe blodsukkerreguleringen ved at dosere sukker hele dagen, vender kroppen sig af med at finjustere blodsukkeret. Så hænger du selv på den – og selvom du kun spiser lidt sukker, er der næsten statsgaranti for, at du tager på i vægt, fordi du ikke udnytter dynamikken i dine energilagre.

Vi skal helst hele tiden have 5 g sukker i vores ca. 5 l blod. Det svarer til ca. 5,5 mM – eller ca. 2 sukkerknalder. Sukkermængden kan stige lidt, efter vi har indtaget forskellige måltider, men inden for et kort tidsrum er overskydende sukker normalt lagret i muskler og lever. Det er godt. Går der efter et solidt måltid en lang periode, hvor du ikke spiser noget, kan musklerne bruge af det lagrede sukker, og leveren kan forsyne blodet og alle kroppens celler med brændstof. Føler du, at du går sukkerkold mellem solide hovedmåltider – så prøv at tage 10 englehop i stedet for en sukkersnack. På denne måde doserer kroppen lige præcis den mængde sukker til dig, som du har brug for. Du holder dit blodsukker stabilt – og du kan fortsætte indtil aftensmaden uden, at den næste sukkertrang melder sig. Det forudsætter naturligvis, at du spiser solide hovedmåltider med masser af grøntsager, essentielt fedt og protein – og gælder ikke hvis du f.eks. løber Marathon mellem hovedmåltiderne.

Anette Sams skriver også om at sukker til kroppen kan være gave eller snydepakke, hun beder os huske at fodre mikrobiotaen og tænke i indpakning fremfor indhold. Anette Sams giver også et bud på,

Hvor meget sukker tåler jeg så?

Et stabilt blodsukker kræver, at vi lagrer sukker i muskler og lever præcis ligeså hurtigt, som det optages fra tarmen over i blodbanen og altså ikke ligeså hurtigt, som vi forbrænder det. Effektiv sukkerlagring nedsættes med alderen og ved inaktivitet. Fysisk aktivitet har en fantastisk god effekt på muskler og levers lagringsfunktion, så hvis du jævnligt er fysisk aktiv, kan du hurtigt lagre selv store mængder sukker. For super veltrænede personer vil ½ l sodavand dog give en markant blodsukkerstigning (fra de normale 5,5 mM til ca. 9-15 mM!). Raffineret sukker bør altså ikke være en del af den almindelige kost, og alle fødevarer med indhold af raffineret sukker bør opfattes som nydelsesmidler.

Læs hele artiklen her.