Festlige retter med Sense

Super lækker cheesecake! Opskriften finder du her

Opskriften er fra “Festlige retter med Sense”, som udkommer den 6. oktober.
Bogen kan købes hos alle boghandlere og konsulenter.
272 sider med små og store retter – pris 299,95 kr.

Køb den her i shoppen til intro-pris

Se en videooptagelse af tilberedningen på Facebook

Skærmbillede 2016-10-02 kl. 17.57.01

Spændende foredrag i City2 den 1. oktober 2016

SLANK MED SUND FORNUFT

Lørdag den 1. oktober kl. 11.30 på torvet.
Kom og mød Suzy Wengel, Danmarks nye livstilsguru og udvikler af Sense Slank med Sund Fornuft. Sammen med madtalentet Laila Celikkol fra Masterchef og TIL MIDDAG HOS, indtager de Torvet i City2. Suzy Wengel vil holde et kortere foredrag omkring Sense og hvorfor Sense virker når det gælder vægttab, og Laila vil på scenen tilberede mad efter opskrifter fra den nye kogebog; Festlige retter med Sense.
Bagefter vil der være mulighed for at smage på det hele.

 

1-10-16

Drop kaloriehysteriet – dit blodsukker afgør din sundhed

Anette Sams

Anette Sams, PhD, farmaceut, forsker og leder har den 11. august 2016 skrevet en meget interessant artikel om blodsukker.

Annette Sams skriver blandt andet:
En forudsætning for at forstå blodsukkeret er at tænke i blodsukker – selvom vi ikke kan se det. Der er nemlig afsindig meget sundhed, velvære og energi i et stabilt blodsukker. Det skyldes ganske enkelt, at hyppig forekomst af forbigående højt blodsukker har mulighed for at igangsætte en negativ spiral af sult, træthed, nedsat fedtforbrænding, nedsat evne til at holde blodsukkeret på et konstant niveau og endnu mere sukkertrang. På det cellulære niveau kan det gentagne forbigående høje blodsukker forværre tilfældige sygdomsmekanismer (bl.a. inflammationsprocesser), som tapper dig for energi. Når inflammationsprocesser vedligeholdes med højt blodsukker, kan risikoen for en lang række sygdomme øges og symptomer forværres. Derfor oplever mange – også helt sunde og raske mennesker – en nærmest mirakuløs forandring af energiniveauet, når de opnår et kompromisløst stabilt blodsukker.

Få styr på dit blodsukker

Kroppen har mange imponerende funktioner. Én af dem der imponerer mig mest, er de mange systemer, der spiller sammen for at holde mængden af sukker i blodet helt konstant. Når vi giver den lov. Prøver vi konstant at hjælpe blodsukkerreguleringen ved at dosere sukker hele dagen, vender kroppen sig af med at finjustere blodsukkeret. Så hænger du selv på den – og selvom du kun spiser lidt sukker, er der næsten statsgaranti for, at du tager på i vægt, fordi du ikke udnytter dynamikken i dine energilagre.

Vi skal helst hele tiden have 5 g sukker i vores ca. 5 l blod. Det svarer til ca. 5,5 mM – eller ca. 2 sukkerknalder. Sukkermængden kan stige lidt, efter vi har indtaget forskellige måltider, men inden for et kort tidsrum er overskydende sukker normalt lagret i muskler og lever. Det er godt. Går der efter et solidt måltid en lang periode, hvor du ikke spiser noget, kan musklerne bruge af det lagrede sukker, og leveren kan forsyne blodet og alle kroppens celler med brændstof. Føler du, at du går sukkerkold mellem solide hovedmåltider – så prøv at tage 10 englehop i stedet for en sukkersnack. På denne måde doserer kroppen lige præcis den mængde sukker til dig, som du har brug for. Du holder dit blodsukker stabilt – og du kan fortsætte indtil aftensmaden uden, at den næste sukkertrang melder sig. Det forudsætter naturligvis, at du spiser solide hovedmåltider med masser af grøntsager, essentielt fedt og protein – og gælder ikke hvis du f.eks. løber Marathon mellem hovedmåltiderne.

Anette Sams skriver også om at sukker til kroppen kan være gave eller snydepakke, hun beder os huske at fodre mikrobiotaen og tænke i indpakning fremfor indhold. Anette Sams giver også et bud på,

Hvor meget sukker tåler jeg så?

Et stabilt blodsukker kræver, at vi lagrer sukker i muskler og lever præcis ligeså hurtigt, som det optages fra tarmen over i blodbanen og altså ikke ligeså hurtigt, som vi forbrænder det. Effektiv sukkerlagring nedsættes med alderen og ved inaktivitet. Fysisk aktivitet har en fantastisk god effekt på muskler og levers lagringsfunktion, så hvis du jævnligt er fysisk aktiv, kan du hurtigt lagre selv store mængder sukker. For super veltrænede personer vil ½ l sodavand dog give en markant blodsukkerstigning (fra de normale 5,5 mM til ca. 9-15 mM!). Raffineret sukker bør altså ikke være en del af den almindelige kost, og alle fødevarer med indhold af raffineret sukker bør opfattes som nydelsesmidler.

Læs hele artiklen her.

Lavt stofskifte med Sense

SkjoldbuskirtelHar du svært ved at tabe dig eller tager du oven i købet på i vægt uden at du synes du spiser forkert? Er du ked af det eller måske deprimeret? Føler du dig umenneskeligt træt i løbet af dagen? Har du svært ved at koncentrere dig?
Måske har du for lavt stofskifte. Disse symptomer og mange flere er karakteristiske for denne problematik.

Der er mange forskellige holdninger til, hvordan man behandler sygdommen. Jeg selv har siden 2002 fulgt den traditionelle medicinske behandling med Eltroxin og Euthyrox. Eltroxin gav mig mange bivirkninger. Jeg vidste bare ikke at de kom fra medicinen. Blandt andet blev min hukommelse dårligere og dårligere. Faktisk blev jeg til sidst helt forskrækket, fordi helt almindelige ord forsvandt fra min hukommelse og derved fra mit ordforråd. Det blev sværere og sværere for mig at føre helt almindelige samtaler. Det var et problem, da jeg arbejdede og stadig arbejder i et fag hvor kommunikation er omdrejningspunktet. Da jeg skiftede til Euthyrox gik der ikke mere end 3-4 uger før den del blev mærkbart bedre.

Jeg arbejder stadig på at få det optimalt med min sygdom. Jeg er ikke i tvivl om at en livsstilsændring er nødvendigt for at få styr på stofskiftet.

Mere grønt på tallerknen, mindre stress i hverdagen, mere søvn, positive tanker og motion. Det er mit budskab kort fortalt på baggrund af mine nu mange års erfaring som stofskiftepatient. Ved at “behandle” lavt stofskifte ved hjælp af netop kost- og livsstilsændringer kan man nedsætte sin dosis af medicin, så man undgår bivirkningerne ved medicinen. Jeg har selv erfaret dette. Da jeg startede min stofskiftebehandling i 2002 var med med 250µg Eltroxin i døgnet. Jeg begyndte at leve efter Vægtkonsulenternes kostprincipper i 2003 og tog uddannelse som vægtkonsulent i 2011. I foråret 2015 blev jeg introduceret for Sense og har siden sommeren 2015 arbejdet som Sensekonsulent. Sense er et meget mere enkelt princip end Vægtkonsulenterne – det er halt almindelig mad bare spist efter en bestemt tallerkenmodel. I og med at jeg ikke længere skulle bruge så meget tid på at tilberede og planlægge Vægtkonsulent-mad, fik jeg overskud til at interessere mig for andre faktorer, der kunne medvirke til at jeg fik det bedre. Blandt andet har jeg fulgt Sofia Sommers forløb “SUNDE VANER SMUK FIGUR”, der både kan købes som bog og som onlineforløb. Her blev jeg opmærksom på HVOR vigtig søvn og væske er for kroppen og besluttede at have netop disse to ting i fokus. Jeg tilførte desuden også en god portion selvkærlighed og “Grete-tid”, der hjalp mig til at stresse af. Samlet har mit fokus på mad, søvn, væske og afslapning ført til, at jeg nu tager 150µg Euthyrox i døgnet. Mit hukommelse er klart bedret. Det skyldes formentlig en kombination af det hele incl. mindre medicin og derved færre hjælpestoffer, der er medvirkende til at svække hukommelsen. Der er stadig plads til forbedring og jeg arbejder fortsat på det.

I Danmark er vi ca 300.000 mennesker, der er ramt af lavt stofskifte. Sygdommen opstår, fordi skjoldbruskkirtlen ikke producerer nok stofskiftehormon. Det kan komme af forskellige årsager – hos mig var det en følge af behandling med radioaktivt jod på grund af for højt stofskifte.
Stofskiftet er med til at regulere vores helbred, vores kalorieforbrænding og vores aldringsproces, så symptomerne er mange og forskellige. Nogle tager på i vægt eller får væskeophobninger i kroppen. Andre føle den dårlige hukommelse som det store issue og andre igen har uudholdelige smerter i muskler og led. Ofte kommer symptomerne snigende og der kan gå i lang tid, før man bliver diagnostiseret.

Jeg har læst en artikel i BT hvor Steen Bonnema, endokrinolog (speciallæge i stofskiftesygdomme) udtaler at det er ’stik imod videnskaben’, at man ved hjælp af f.eks. kost kan regulere en stofskiftesygdom. »Det er en sygdom, hvor skjoldbruskkirtlen svigter, og den proces har man desværre ikke mulighed for selv at stoppe, siger han. Så når patienterne spørger, hvad de selv kan gøre, siger jeg, at de skal spise den nødvendige medicin, der efterligner de naturlige hormoner, som skjoldbruskkirtlen producerer,« siger han og afviser, at nogen vil kunne undvære medicin: »Der kan være få patienter, som har haft forbigående stofskifte-problemer, men ellers har vi ikke set, at det er en sygdom, som kan forsvinde. Det er en kronisk tilstand, man ikke kan spise sig fra eller på anden vis selv regulere,« siger Steen Bonnema.
Det er muligt at jeg aldrig bliver helt rask og fri af min medicin, men jeg kan bestemt selv gøre noget for at forbedre min livskvalitet og har da tydeligvis også nedsat medicinindtaget betydeligt ved mine forandringer. Selv min praktiserende læge, der regulerer og kontrollerer mit stofskifte, måtte indrømme at noget var der da sket, som videnskaben ikke kan forklare.

For lavt stofskifte er immunforsvarets angreb på vores krop og selvfølgelig kan vi da bremse det angreb ved at sørge for at vores krop er sund, udhvilet, afstresset og fyldt med nødvendig væske.

Steen Bonnema forklarer, at de eneste dokumenterede livsstilsfaktorer, som lægevidenskaben har anerkendt har betydning for udviklingen af lavt stofskifte, er mængden af jod, som findes i vores drikkevand og fødevarer samt rygning, der kan være medvirkende årsag til sygdommen.

Helt afvisende over for at tage andre behandlingsmetoder i brug er endokrinologen dog ikke. Lige nu er han og lægeteamet på Odense Universitetshospital i gang med at undersøge effekten af selen-tilskud i et studie, der løber over de næste tre år: »Vi har en teori om, at det kan bremse den overaktivitet, som opstår i immunsystemet. Det vil nok ikke kunne stoppe sygdommen fuldstændigt, men måske kunne sænke sygdomsprocessen, så skjoldbruskkirtlen ikke bliver ødelagt så hurtigt,« siger han.

Det bliver spændende at følge.

Sense EnSmalSag i Glostrup holder åben hele sommeren

solen

Vi har åben for vejning hele sommeren

Uge 26 til og med uge 31 – vejning/inspiration på alternativ adresse:

Kejserindens Gryder
Herstedøstervej 27-29
Indgang C
2620 Albertslund

Vejning kl. 16.15 – 17.00
Inspiration kl. 17:00 – 17:45.

Nye medlemmer kan starte men kun efter individuel aftale – ring 2566 5998

 

Fra uge 32 er der igen vejning kl. 16.15 – 17.00 i Glostrup fritidscenter møderum 5 med efterfølgende inspiration kl. 17:00 – 17:45. Nye medlemmer kl. 18:00